1. år Yes2Life NLP Practitioner
Der er ingen optagelseskrav på Yes2Life NLP Practitioneruddannelsen alene, udover den studerende skal være uddannelsesparat. Hvis ønsket er en 4-årig Yes2Life Integreret Psykoterapeut uddannelse, se yderligere krav på overbygningsuddannelse 3. og 4. året.
Den studerende tilmelder og forpligter sig kun for ét uddannelsesår ad gangen.
2. år Yes2Life Coach
Optagelse på Yes2Life Coach uddannelsen forudsætter en vis livserfaring og modenhed. Vurderingen heraf er individuel og finder sted i løbet af Yes2Life NLP Practitioner uddannelsen. Samt bestået eksamen fra 1. året.
Overbygningsuddannelse til Psykoterapeut Uddannelsen
3. og 4. år Yes2Life Integreret Psykoterapeut
Bestået eksamen fra 1. og 2. året.
Ønsker du optagelse i Dans Psykoterapeut Forening er optagelseskravene på Yes2Life Integreret Psykoterapeut uddannelsen:
Du skal være fyldt 25 år ved påbegyndelse af uddannelsen.
Kvote1 (§3.1)
Ansøgere fra kvote1 skal have en mellemlang eller længere varende uddannelse indenfor det sociale, pædagogiske, psykologiske eller sundhedsfaglige område af minimum 3 års varighed. Det kan f.eks. være psykolog, læge, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver, ergo-eller fysioterapeut, pædagog, gymnasielære, læge, tandlæge, folkeskolelærer, kiropraktor eller lignende.
Ansøgeren skal have arbejdet indenfor sit fag i 3 år efter endt uddannelse, eller haft relevant arbejde med mennesker i minimum 3 år. Det kan f.eks. være undervisning, handicaphjælp, frivilligt socialt arbejde, ledelse, Human Ressource, registreret alternativ behandler, konsulentarbejde, projektledelse, plejefamilie, kurser og workshops indenfor selvudvikling, coaching og terapi.
Kvote 2 (§3.2) optagelse på dispensation:
Ansøgere med en videregående uddannelse, der ikke er relevant og ikke af psykologisk, pædagogisk eller sundhedsfaglig karakter. Det kan f.eks. være uddannelse indenfor det humanistiske, samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige, relaterede business uddannelser.
Ansøgeren skal have arbejdet med andre mennesker i mindst 3 år. Det kan f.eks. være undervisning, handicaphjælp, frivilligt socialt arbejde, ledelse, Human Ressource, registreret alternativ behandler, konsulentarbejde, projektledelse, plejefamilie, kurser og workshops indenfor selvudvikling, coaching og terapi.
Kvote 3 (§3.3) optagelse på dispensation:
Ansøgere tilhørende andre faggrupper end dem, der er uddannet ved de højere læreanstalter. Det kan f.eks. være politibetjent, misbrugsrådgiver, fængselsbetjent, sosu-assistent, musiker, teknisk uddannet. Ansøger skal have en grunduddannelse af mindst tre års varighed.
Ansøgere fra denne kvote skal dokumentere et vist kendskab til relevante psykologiske eller terapeutiske teorier.
Ansøgeren skal have arbejdet med andre mennesker i mindst 5 år. Det kan f.eks. være undervisning, handicaphjælp, frivilligt socialt arbejde, ledelse, Human Ressource, registreret alternativ behandler, konsulentarbejde, projektledelse, plejefamilie, kurser og workshops indenfor selvudvikling, coaching og terapi.
Erhvervserfaring kan opnås ved frivilligt, ulønnet arbejde.
Skriftlig dokumentation for ansøgernes opfyldelse af optagelseskriterier, fx eksamensbeviser, kursusbeviser, ansættelseskontrakter, anbefalinger, mv. skal fremsendes ifm. ansøgningen. Skriftlig dokumentation for ansøgernes viden kan være fx kursusbevis.
Ansøgere fra Kvote 1, 2 og 3 skal kunne dokumentere et vist kendskab til relevante psykologiske eller terapeutiske teorier. Det kan f.eks. være fra et voksenpædagogisk grundkursus, kursus fra Folkeuniversitetet, H.F. i psykologi niveau B, kurser indenfor ledelse, supervision eller lignende.
Hos Yes2Life tilbyder vi for de studerende, der ønsker at genopfriske deres viden, et selvstudie svarende til H.F. i psykologi på B-niveau. Det afsluttes med en skriftlig prøve.
Du kan læse om Dansk Psykoterapeut Forenings optagelseskriterier her
Merit
Ansøgere, der har gennemført grunduddannelse andre steder end hos Yes2Life, kan optages på uddannelsen, hvis de gennemfører og består en optagelsesprøve samt forpligter sig til at erhverve de samme antal lektionstimer, færdigheds-træning, selverfaring og klinisk erfaring og supervision, som er gældende for studerende hos Yes2Life. Det vil sige, at de skal ”indhente” træning, som havde de startet på 1.år Yes2Life NLP Practitioner.
Fravær
Certificering efter deltagelse på modulerne forudsætter et fremmøde på minimum 90 % hvilket svarer til 1,5 undervisningsdage pr. undervisnings år på undervisnings år med 5 moduler og 2,0 undervisningsdage på undervisnings år med 6 moduler/7 moduler.
Såfremt den studerende har mere end 10% fravær i løbet af et undervisnings år, vil det udløse kravet om deltagelse i erstatningsundervisning vedrørende det pågældende modul, og den studerende må betale ekstra herfor.
Gæsteplads
Det er muligt at anmode om en gæsteplads på et andet hold (såfremt Yes2Life har flere hold i gang), såfremt den studerende bliver syg eller på anden måde er forhindret i deltagelse. Gæsteplads skal være muligt indenfor normeret tid for uddannelsen. Den studerende vil blive opkrævet et administrationsgebyr herfor, med mindre fraværet skyldes sygdom eller graviditet. I så fald kan Yes2Life kræve lægeerklæring mm.
Det er dog til hver en tid at anbefale, at undervisningen følges på eget hold. Drøft evt. den mest optimale løsning omkring gæsteplads med skolelederen.
Afbrydelse af uddannelsen
Uddannelserne er tilrettelagt med hensyntagen til indlæringshastighed og dosering af uddannelsens faglige indhold. Derfor anbefales det, at uddannelsen gennemføres i den hastighed, som Yes2Life lægger op til. Det er dog muligt at afbryde uddannelsen og genoptage den senere.
Uddannelsen er normeret til minimum 4 år + 2 år. Hovedreglen er, at der ikke må hengå mere end 2 år fra starttidspunktet mellem de forskellige uddannelsesår. Den studerende skal derfor være færdig eksamineret senest 6 år efter starten på 1. året. Hvis afbrydelsen har varet længere, forbeholder Yes2Life sig ret til at bede den studerende om at aflægge en praktisk prøve, hvor de tidligere erhvervede færdigheder observeres og sammenholdes med uddannelsernes aktuelle indhold. Studerende, der ønsker at afbryde uddannelsen midlertidigt, skal drøfte en individualiseret uddannelsesplan med administrationen.
For Yes2Life Integreret Psykoterapeut uddannelsen gælder som udgangspunkt, at de studerende skal være færdige med uddannelsen senest 6 år efter starten på 1. året.
Evt. dispensationsansøgning skal indeholde begrundelse for afbrydelse af uddannelsen og beskæftigelse i perioden under afbrydelsen. Ansøgning afleveres til skoleleder Inge Ludvigsen. Dispensation vil normalt blive bevilget ved sygdom, graviditet og fødsel.
Syge- eller reeksamen
Den studerende aftaler med uddannelsesleder hvornår en syge- eller reeksamen kan finde sted. Ved reeksamen betaler den studerende samme pris som ved eksamen.
1.årer, Yes2Life NLP Practitioner uddannelse
Modul 1 – 5, består af 4 moduler á 3 dage (9:15 – 17:30) og 1 modul af 4 dages varighed, 9,3 lektioner pr. dag, svarende til 16 undervisningsdage (149 lektioner). Hertil 6 supervisionsdage, 4 fysisk fremmøde – 2 online på alle årgange (9:15 – 16:30) 8,5 lektioner pr. dag (51 lektioner) I alt 22 dage + selvstyrende færdighedstræning under supervision (48 lektioner)
Pauser medregnes ikke i antal lektioner på alle årene.
Kriterier og eksamen på 1. året
Øve kriterier 1. året
En lektion er 45 min.
Supervisions dage
6 dage for psykoterapeut studerende
4 dage for coach studerende
Færdighedstræning under supervision
48 lektioner
Egen terapi/coaching
Du skal som psykoterapeut studerende i løbet af din 4-årige uddannelse modtage 45 lektioners egen terapi.
Ud af de 45 lektioner må 12 være online. For studerende starter efter august 2024 er det 54 lektioners egenterapi, hvoraf 10 foregår i gruppe fortrinsvis på 4. året.
Det er et krav at den psykoterapeut du modtager terapi fra skal være medlem af Dansk Psykoterapeut Forening, og have titlen psykoterapeut (MPF), og du skal modtage terapi inden for de metoder du selv bliver uddannet ( NLP, Sandplay, Familieopstillinger, Spædbarnsterapi) 8 af lektionerne må være fra andre psykoterapeutiske retninger (MPF) eller autoriseret psykolog. Det skal være forløb af 3-5 gange hos samme terapeut. Vi anbefaler at den studerende bruger min 3 forskellige terapeuter under hele uddannelsen. Den studerende må max tage 50% hos samme terapeut.
Halvdelen af egen terapi kan foregå som individuel terapi i gruppe med ekstern terapeut. Individuel terapi i gruppe udregnes ved faktor: 2 X antal lektioner delt med antal deltagere. Individuel terapi kan opnås i Familieopstilling, når opstilleren er Psykoterapeut (MPF) eller psykolog.
Vi anbefaler at følgende temaer berøres i egen terapi:
Familiemønstre (relation far, mor, søskende, bedsteforældre)
Tidlige traumer
Større kriser/forandringer i dit liv
Identitet & selvværd
Foretrukne overlevelsesstrategier
Grundfølelser: frygt/angst – kærlighed – vrede – sorg samt skyld og sam
Psykosomatiske symptomer
Du skal som coach studerende i løbet af din 1,5 årige uddannelse modtage 12 lektioners coaching hos færdig uddannet Coach med min. 2 års uddannelse.
Vi anbefaler at du ser på nogle af følgende temaer:
Værdier
Balance i livsområder
At sætte et mål og nå det
Eksamen
Yes2Life NLP Practitioner , 1. år
Der udleveres en række spørgsmål til egen repetition, der afleveres skriftligt inden sidste modul (dato gives af underviser). Besvarelsen bedømmes bestået/ikke bestået af ekstern censor og eksaminator.
På sidste modul fremlægger den studerende sidste spørgsmål: ”Hvad er der sket i din egen personlige udvikling i løbet af din Yes2Life NLP Practitioner uddannelse?”
Når krav til deltagelse og indfrielse af krav vedr. træning, er indfriet, bliver deltageren certificeret somYes2Life NLP Practitioner.
2.året, Yes2Life NLP Master Coach uddannelse og WholeWorldPlay® Facilitator.
Modul 6-11, består af 5 moduler á 3 dage (9:15 – 17:30) og 1 modul af 4 dages varighed, 9,3 lektioner pr. dag, svarende til 19 undervisningsdage (177 lektioner), samt 6 supervisionsdage (9:15 – 16:30) 8,5 lektioner pr. dag (51 lektioner) I alt 30 dage + selvstyrende færdighedstræning under supervision (48 lektioner)
Kriterier og eksamen på 2. året
Øve kriterier 2. året
Supervisions dage
6 dage for psykoterapeut studerende
4 dage for coach studerende
Færdighedstræning under supervision
48 lektioner for psykoterapeut studerende og 40 lektioner for coach studerende
Egen terapi/coaching ( se under 1. året)
Eksamen 2. året
Inden sidste modul ( dato gives af underviser) afleveres to sider om egen udvikling, egen terapi/coaching forløb.
På sidste modul gennemføres en session á 45 min med en medstuderende. Sessionen overværes af intern censor og eksaminator samt medstuderende. Eksamen bedømmes som bestået/ikke bestået.
Den studerende bliver vurderet ud fra følgende kriterier:
Etiske grundregler og professionelle standarder
Kontrakt
Tillid og fortrolighed
Nærvær i samtalen
Kraftfulde spørgsmål
Direkte kommunikation
Inddragelse af coach værktøjer
Bevidsthed
Handlingsplan
Planlægning og målsætning
Ledelse af proces og ansvarliggørelse af klienten
Når krav til deltagelse og indfrielse af krav vedr. træning, er indfriet, bliver deltageren certificeret somYes2Life Coach og WholeWorldPlay® Facilitator.
3.året Yes2Life Integreret Psykoterapeut uddannelse
Modul 12 – 18, består af 6 moduler á 3 dage (9:15 – 17:30) og 1 modul af 4 dages varighed, 9,3lektioner pr. dag, svarende til 22 undervisningsdage (205 lektioner), samt 6 supervisionsdage (9:15 – 16:30) 8,5 lektioner pr. dag (51 lektioner) I alt 28 dage + selvstyrende færdighedstræning under supervision (58 lektioner – heraf 15 lektioner med eksterne øve klienter under supervision. Individuel supervision, 6 lektioner.
Kriterier og eksamen på 3. året
Øve kriterier 3. året
Supervisions dage
6 dage
Færdighedstræning under supervision
48 lektioner samt 15 lektioner med eksterne øve klienter ( 6 lektioner må foregå online), i alt 63 lektioner
Individuel supervision af klient forløb
6 lektioner. Du skal i løbet af 3. og 4. året prøve min. 2 forskellige supervisorer.
Egen terapi ( se under 1. året)
Eksamen
Der afleveres casebeskrivelse fra 3 klientforløb, hvor den studerende har modtaget supervision. I opgaven skal der teoretisk og praktisk belyses 2 relevante emner fra klientforløbene, det kan eks. være depression, angst, lavt selvværd, de 2 selvvalgte emner er temaer klienten kommer med og ikke beskrivelse af 2 metoder. Emnerne skal have relation til 3.års praksis/teori. Der må gerne hentes teoretisk inspiration fra andre kilder.
Omfang: Skriftlig opgave på mellem 20 – 23 sider af 2400 anslag inklusive mellemrum. En opgaves maksimale sideantal beregnes som X sider af 2400 anslag, inklusive mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste.
Vejledende skal 35% af opgaven være casebeskrivelserne, 50% teori om de 2 selvvalgte emner, 20 % om relation og sammenhold af teori og praksis/dine cases.
Indhold
- Indledning – herunder dit motiv for de 2 valgte emner
- Casebeskrivelse fra 3 klient forløb á min. 3 gange samt refleksion fra supervision
- Problemformulering, som er de hovedspørgsmål opgaven besvarer: Hvilke emner belyses.
- Beskrivelse af de 2 emner teoretisk
- Beskrivelse af hvordan de 2 emner hænger sammen med de 3 terapi cases
- Refleksion i forhold til din supervision
- Konklusion på sammenhæng ml. teori og praksis
- En perspektivering – hvordan kan du bruge det du har lært fremadrettet?
- Eventuelle bilag og/eller noter
- Litteraturliste
- 3 sider af opgaven skal indeholde en beskrivelse af din egen udviklingsproces i forhold til din egen terapi.
Litteraturliste og kildehenvisning: Dette er en samlet alfabetisk fortegnelse over de kilder/bøger/værker, du har benyttet, hvor du angiver de oplysninger, der skal til, for at din læser kan ’finde tilbage’ og finde de kilder, du henviser til.
Dvs: Forfatternavn, titel, forlag og udgivelsesår.
Eks.: Joseph O´Connor & John Seymour; Introduktion til NLP.
Aschehoug 1998.
Litteraturhenvisninger:Enten via parenteser i selve opgaveteksten: Eks: (Joseph O´Connor & John Seymour – s. 35)
Via fodnoter: Placeres nederst på siden og bruges især ved litteraturhenvisninger og evt. kortere uddybninger.
Aflevering og fremlæggelse: Det skriftlige materiale afleveres elektronisk i pdf samt word, så censor og eksaminator kan skrive bemærkninger. Hvis du ikke ønsker at sende i word sendes to eksemplarer udskrevet på papir til Yes2Life, senest 5 uger før sidste modul på 3.år.
På sidste modul får den studerende 45 min. til at fremlægge sin opgave til sine medstuderende med efterfølgende feedback. Eksaminator og censor kan stille spørgsmål til den studerende ud fra den skriftlige opgave.
Både den skriftlige opgave og fremlæggelsen bliver bedømt af intern censor og eksaminator. Eksamen bedømmes bestået/ikke bestået
Hvis den skriftlige rapport og fremlæggelsen gennemføres tilfredsstillende, og kravene til deltagerens indfrielse vedr. træning, supervision, egen terapi og givet terapi, er indfriet, bliver deltageren certificeret på overbygningens 3. år til at kunne gå videre på 4. år.
Integreret Yes2Life Psykoterapeut uddannelsens 4. år
Modul 19 – 25, består af 6 moduler á 3 dage (9:15 – 17:30) og 1 modul af 4 dages varighed, 9,3 lektioner pr. dag, svarende til 22 undervisningsdage (205 lektioner) samt, 6 supervisionsdage (9:15 – 16:30) 8,5 lektioner (51 lektioner) I alt 28 dage. Selvstyrende færdighedstræning under supervision 68 lektioner, heraf 30 lektioner med eksterne øve klienter under supervision. Individuel supervision, 8 lektioner. Praktik, 20 lektioner til 4. års eksamen for studerende der følger gammel ordning. Den studerende finder egnet praktik, hvor kriteriet er, at der udøves terapi i samtale/behandling individuelt eller i gruppe af færdiguddannet psykoterapeut (MPF) eller psykolog. Indhold og kontrakt med praktikstedet godkendes af Yes2Life.
Studerende der følger ny ordning 50 timers undervisning i videnskabsteori og forskning v. DPFO.
Kriterier og eksamen på 4. året
Øve kriterier 4. året
Supervisions dage
6 dage
Færdighedstræning under supervision
48 lektioner samt 30 lektioner med eksterne øve klienter ( 10 lektioner må foregå online), i alt 78 lektioner
Individuel supervision af klient forløb
8 lektioner. Du skal i løbet af 3. og 4. året prøve min. 2 forskellige supervisorer)
Egen terapi ( se under 1. året)
Eksamen
Der udarbejdes en skriftlig opgave som tager udgangspunkt i den studerendes praktik. Endvidere 2 case beskrivelser fra egne klient forløb af min. 3 samtaler. I case beskrivelserne skal inddrages refleksioner fra supervision, og 1 case beskrivelse af din egen udvikling i forhold til egen terapi.
Omfang: Opgaven skal fylde 23 – 28 sider af 2400 anslag pr. side, af 2400 anslag inklusive mellemrum. En opgaves maksimale sideantal beregnes som X sider af 2400 anslag, inklusive mellemrum, bilag og noter, men eksklusive indholdsfortegnelse og litteraturliste. Beskrivelse af egne klientforløb og din egen case fra egen terapi, må fylde max. 1/3 af opgaven.
Indhold: Opgaven tager udgangspunkt i en beskrivelse af praktikken samt en fordybelse i to relevante selvvalgte emner, med udgangspunkt i de teorier og metoder, der anvendes på praktikstedet. Opgaven skal indeholde refleksioner over egen praksis som Yes2Life Integreret Psykoterapeut i forhold til praktikken, og have relation til 3. og 4. års psykoterapeutisk grundstof.
- Indledning – herunder beskrivelse af dit praktiksted samt dit motiv for de 2 valgte emner
- Problemformulering, som er de hovedspørgsmål opgaven besvarer: Hvilke emner belyses?
- Beskrivelse af de 2 emner teoretisk og praktisk fra praktikopholdet
- Refleksioner over egen praksis i forhold til praktikopholde
- Konklusion på sammenhæng ml. teori og praksis
- En perspektivering – hvordan kan du bruge det du har lært fremadrettet?
- Casebeskrivelse fra 2 klient forløb á min. 3 gange samt refleksion fra supervision.
- Din egen terapeutisk proces og udvikling gennem alle 4 år af dit studie.
- Eventuelle bilag og/eller noter
- Litteraturliste
Der vedlægges litteraturliste.
Litteraturliste og kildehenvisning: Her gælder det samme som ved 3. års opgaven.
Aflevering og fremlæggelse: Det skriftlige materiale afleveres elektronisk i pdf samt word, så ekstern censor og eksaminator kan skrive bemærkninger. Hvis du ikke ønsker at sende i word sendes to eksemplarer udskrevet på papir til Yes2Life, senest 5 uger før sidste modul på 4.år.
På sidste modul får den studerende 45 min. til at fremlægge sin opgave til sine medstuderende med efterfølgende feedback. Eksaminator og ekstern censor kan stille spørgsmål til den studerende ud fra den skriftlige opgave.
Eksamen bedømmes bestået/ikke bestået.
Praktik: Praktik er min. 20 lektioner. Den studerende skal observere en psykolog eller psykoterapeut(MPF) på arbejde. Det må gerne foregå i gruppe. Eller du er selv deltagende i et gruppeforløb ledt af en psykolog eller psykoterapeut ( MPF).
Når den skriftlige opgave, samt fremlæggelse er gennemført tilfredsstillende, og kravene til deltagerens indfrielse vedr. træning, supervision, egen terapi og givet terapi, er indfriet, bliver deltageren indstillet til klinisk eksamen.
Eksamen gældende for studerende på ny ordning
Ny ordning, gælder studerende optaget efter august 2024. Nuværende studerende kan frit vælge af følge ny ordning, som ”overgangsordning” hvor Yes2Life i samarbejde med nuværende studerende får erfaringer med kravene til niveau 7 i den afsluttende skriftlige opgave.
Den afsluttende opgave skal bestå af en skriftlig hovedopgave, hvor den studerendes videnskabsteoretiske, psykologiske og terapeutiske forståelse reflekteres samt en praktisk (klinisk) del. Hovedopgaven skal formidle dokumentation af og forskning i egen praksis samt hvilke psykoterapeutiske teorier og psykologiske begrundelser, der ligger til grund for denne.
Hovedopgavens omfang er minimum 40 og maksimum 70 normalsider eksklusive bilag, og bedømmes efter den til enhver tid gældende officielle karakterskala.
Det står den studerende frit for hvad de ønsker at forske i , i deres 4. års opgave. Vi anbefaler at de her i starten laver en problemformulering ud fra 1. persons perspektiv fra egen praskis, at de arbejder i grupper, peer to peer, hvor de anvender forskningsmetoden modellering, en fænomenologisk tilgang, hvor de kan interviewer hinanden. Vi har pt. to kandidatstuderende fra KU til at hjælpe os med at tilpasse interview metoden, ud fra eksisterende forskning. De har begge erfaring med kvantitativ og kvalitativ forskning både i ind- og udland indenfor sociologi og antropologi. Den ene har i 3 år haft studiejob på Ungdomsøen og lavet kvalitative studier med brugerne, den anden i Københavns Kommune med unge udsatte.
Ud fra anvisninger fra modulet omkring modellering fra 3.året, udføres et modelleringsprojekt efter eget valgt emne.
Indhold: En modelleringsopgave vil klassisk indeholde: Indledning – herunder din motivation for at vælge temaet – Videnskabsteori og teori – Problemformulering, som er de hovedspørgsmål opgaven besvarer: Hvad modelleres (hvad stiller du/I skarpt på), Hvilket spørgsmål besvares og evt. hvem kan bruge det, eller hvorfor er det interessant – Kriterier og beviset for at kunne blive modelleret – Spørgeskemaet / interviewet som anvendes i opgaven- De fællestræk der gik igen beskrives – Design af proces (denne udleveres til medstuderende ved fremlæggelsen) -Kritisk stillingtagen – Konklusion og hvordan var det, at lave modellingen – En perspektivering – kan dette bruges i andre sammenhænge på andre planer, i andre positioner – Bilag og/eller noter -Litteraturliste og kildehenvisninger.
Herudover skal opgaven indeholde refleksioner over din egen udvikling: et resume og læring fra dagbogsrapport i forhold til egen læring som psykoterapeut ( 3 sider) , resume og læring fra supervision i forhold til klient forløb og din egen udvikling som psykoterapeut ( 2 sider) samt et resume og læring fra din egen personlige udvikling og egen terapi igennem alle 4 år. ( 2 sider)
Klinisk eksamen
Ved den kliniske eksamen medvirker uddannelsesleder, ekstern censor samt en udvalgt klient.
Deltageren skal gennem den kliniske eksamen (60 min.) vise kompetencer på mindst følgende områder:
- Indledning – kontrakt
- Den udviklende relation (Rapport)
- Egen tilstand (både for klient og terapeut)
- Afdækning af problemstilling
- Afdækning af klientens muligheder (egne)
- Økologi (både for klient og terapeut)
- Udøvelse af intervention (hovedsagelig psykoterapeutiske processer)
- Fremtidssikre forandringen
- Udvise etik og moral
- Afslutning
Den kliniske eksamen bedømmes ud fra bestået/ikke bestået.
Når klinisk eksamen er bestået certificeres deltageren hermed som Integreret Yes2Life Psykoterapeut.
Generelt om eksamen
For at bestå eksamen gælder det at, den studerende:
- Har deltaget i 90 % af undervisningsdagene
- Har overholdt de økonomiske forpligtigelser
- Er blevet fundet egnet gennem hele uddannelsesperioden. Forstået således, at deltagerne i realiteten er i evalueringsproces under hele forløbet. Opsamlingen foretages af uddannelsesleder, undervisere, censorer samt eksterne undervisere i samarbejde.
Gennem den tid, hvor deltagerne studerer hos Yes2Life, vil der blive vurderet på den erhvervede viden, modenhed og anvendelse af stoffet. Den fleksible tilgang blive fulgt, især i tilgangen med klient-arbejdet. Derudover vil evnen til at holde en nødvendig egen tilstand blive vurderet. Som en naturlig del af vurderingerne bliver den studerende også nøje fulgt i metode-valg. Vurderes årligt i forholdt til egnethed i forbindelse med forsættelse på uddannelsen.
Antal lektioner
3 undervisningsdage udgør i alt 28 lektioner, fra 9:15 – 17:30 alle dage
4 undervisningsdage udgør i alt 37,5 lektioner, fra 9:15 – 17:30 alle dage
1 supervisionsdag udgør 8,5 lektoner fra 9:15 – 16:30
Endvidere gælder, at certifikat kun udstedes for uddannelsesår, som er færdiggjort inden 2 år fra påbegyndelsen. I modsat fald anses deltagelsen i et uddannelsesår som forældet og må i givet fald tages om fra starten. Et uddannelsestrin, som er færdiggjort anerkendes som grundlag for fortsættelse til højere uddannelsestrin inden 2 år fra færdiggørelsen.
Bortkommer et certifikater, vil den færdiguddannede, mod et gebyr, kunne få udstedt et nyt certifikat, såfremt uddannelsen er erhvervet inden for 6 år.