Psykoterapeut & Coach uddannelsen 2. år
Yes2Life NLP Practitioner & WholeWorldPlay® FacilitatorgerYes2Life Coach & WholeWorldPlay®Facilitator
2. året består af 6 moduler. Ønsker du at færdiggøre din uddannelse som Coach, kan du vælge at afslutte efter modul 4. Ønsker du at fortsætte på 3. og 4. året skal du have alle 6 moduler. Alle der har en bestået 1. året, er velkommen til at deltage på alle 6 moduler på 2. året.
Læringsmål for 2. året på uddannelsen
Yes2Life Coach er en naturlig overbygning på Yes2Life NLP Practitioner. Formålet med Yes2Life Coach er, at du kommer dybere og længere i din personlige og faglige udvikling. På uddannelsen opnår du en betydelig professionel indsigt og forståelse i din egen og andres personlighed. Hvor Yes2Life NLP Practitioneren lægger vægt på din personlige kommunikation, vil du opleve at Yes2Life Coach lægger hovedvægten på de elementer, der skaber udfordringerne i samtalen og relationen. Det er vigtig viden, for at kunne skabe bæredygtig forandring.
På 2. året fordyber du dig i personlig udvikling, terapeutiske processer og forfiner dine coaching kompetencer.
Du får større viden indenfor personlighedstræk, sprogmønstre, stressreaktioner og du oparbejder kompetencer til at forstå meningen bag ordene. Du lærer om de arketypiske energier i individuations processen. Du lærer at arbejde med kriser, sorg og traumer, og kommunikation med det ubevidste. Som studerende lærer du om dannelsen af overbevisninger og tilbagesøgning i forhold til årsager/regressionsterapi. Du får viden om personlighedsdannelse, tidlige relationer og social-psykologisk fænomener samt dysfunktionelle systemer ud fra den analytiske psykologi, C.G. Jung. Desuden viden om det psykoterapeutisk rum – overføring/modoverføring.
Indhold
- Modul 1: Milton Erikson´s sprogmønstre, konflikter og Identity Matrix
- Modul 2: Kunsten at coache
- Modul 3: Kunsten at coache, kreativitet og individuation via Helte/Heltinde-rejsen
- Modul 4: Jungs Typologi og Meta-programmer og brugen af metaforer
- Modul 5: Kriser, chock/traume. Tab og sorg. Stressreaktioner og hjernen.
- Modul 6: Udviklingspsykologi, regressionsterapi: tidslinieterapi og re-imprint samt overføringsfeltet.
Pris: 29.500 kr. (Pris for de første 4 moduler 24.500 kr.)
Yes2Life, Nygade 31B, 8600 Silkeborg
Uddannelsen foregår hos Yes2Life, Nygade 31B , 8600 Silkeborg
Yes2Life NLP Practitioner, 1. året. Hold 1, 2025 opstart 17.-19. januar
Yes2Life NLP Practitioner, 1. året. Hold 2, 2025 opstart 28.-30. marts
Se alle modul datoer i kalender
—————————————————————————–
Er du interesseret i at starte på Yes2Life NLP Practitioner uddannelsen
så Kontakt os for at høre nærmere.
Indhold på uddannelsen - klik her
Yes2Life 2.året på den 4-årige psykoterapeut uddannelse
Modul 1: Milton Erikson´s sprogmønstre, konflikter og Identitets Matrix
Et af NLP ́s vigtige bidrag til den kliniske hypnose er beskrivelsen af sammenhængen mellem Milton Ericksons sprogmønstre og fremkaldelsen af trance. Trance er en naturlig tilstand, som vi alle oplever. De fleste kender det at dagdrømme, at meditere, Mindfulness eller på anden måde at koble fra. Dette er, hvad Milton Erickson betegner som trance. Når vi slapper af og giver slip, er det lettere at samarbejde med det ubevidste sind.
Milton Erickson har engang sagt: ”Patienter er patienter, fordi de er ude af kontakt med deres eget ubevidste. Patienter er mennesker, som har været udsat for, for megen programmering – så meget udefra kommende programmering, at de har tabt forbindelsen til deres indre selv.”
Vi skal lære at arbejde med lettere trancetilstande, at vende opmærksomheden til vores indre univers, så vi kommer i kontakt med os selv. Ved lettere trance har vores sanser fokus på de indre oplevelser, samtidig med, at vi er ved fuld bevidsthed og kan sige til og fra.
Konflikter kan opfattes som en trussel eller som en potentiel mulighed for udvikling, dynamik og kreativitet. Konflikter kan være som et sort hul, der suger vores energi i relationer og grupper, hvis vi ikke forstår konfliktens dybere natur. Vi vil arbejde med selvindsigt ved at forstå den proces, der skaber dine egne indre konflikter og de polariteter eller delpersonligheder, der står overfor hinanden på den indre scene. I NLP lærer vi at arbejde med dele af bevidstheden. Nogle gange oplever vi, at dele af os selv er i konflikt. En del af os vil gerne holde op med at ryge, samtidig er der en del, der elsker at ryge, og de bekæmper hinanden. Når indre konflikter fylder vores sind, forbruges der meget energi, og vi bliver trætte. Ligesom det er vigtigt i forhold til andre mennesker at kunne mægle og finde nye løsninger og indgå et kompromis, er det også vigtig i forhold til os selv, så vi lærer at bruge energien på det, som er vigtigt. Identitets Matrix er en proces til at identificere de centrale overbevisninger om os selv, der påvirker den måde, hvorpå vi opfatter og udtrykker os. Vi bygger bro mellem egoet og selvet, og styrker denne forbindelse til hvem vi er.
Modul 2: Kunsten at coache
På dette modul vil vi samle din erfaring i forhold til kunsten at coache. Vi vil arbejde med følgende temaer:
- Hvad er professionel coaching?
- Etiske grundregler for coaching.
- Intake og kontrakt
- Coaching tilstanden/kunsten at coache
- Coachen som mentor
- Færdigheder og værktøjer
- Kraftfulde spørgsmål
- Relation ml. coach og focus-person.
- At skabe motivation og forpligtigelse
- Focuspersonens agenda
- Walk the talk som coach
- Din egen coaching-praksis
- Coaching af overbevisninger
- Next Generation NLP; Circle of Balance™, Sun-beam™,
- Arketyper
- Vejen i Yes2Life Coaching™
Modul 3: Kunsten at coache, kreativitet og individuation via Helte/Heltinde-rejsen.
Vi arbejder videre med kreativ coaching og inddragelse af de arketypiske energier samt individuation via Helte/Heltinde – rejsen ud fra den analytisk psykologi. På dette modul vil du komme til at arbejde med planlægning og forberedelse af et klientforløb.
Modul 4: Jungs Typologi og Meta-programmer samt brugen af metaforer
En indføring i Jungs Typologi samt Meta-programmerne. Meta-programmerne bruges i NLP til at forstå og afdække personlighedstræk og mentale processer i det enkelte menneske. Den viden og erfaring, der ligger i typologien, er vigtig, når man skal forstå sine egne reaktioner og relationer både privat og arbejdsmæssigt. Brugen af metaforer er et af de værktøjer, Milton Erikson var meget kendt for. Brugen af metaforer er kraftfulde, da historier taler både til det bevidste og ubevidste. Professionel brug af metaforer er en elegant måde at pace og lede klienten, kunden, eleven og gruppen. Det er en tilladende måde at kommunikerer til det ubevidste, så modtageren frit kan integrere de ressourcer, der åbnes op for.
Modul 5:Kriser, chock/traume. Tab og sorg. Stressreaktioner og hjernen.
Det klassiske forløb i kriser bliver gennemgået og sat i relation til de unikke processer, der findes i NLP i forhold til traumebearbejdning samt hjælp i forhold til tab og sorg. Processerne bruges i terapi til at bearbejde svære hændelser samt fobier, og i erhvervsmæssig sammenhæng bl.a. ved fyringer og den vanskelige samtale. Vi vil gennemgå stressreaktioner og til dette modul er der et E-learning studie af hjernens funktioner.
Modul 6: Udviklingspsykologi, regressionsterapi: tidslinieterapi og re-imprint samt overføringsfeltet.
På dette modul lærer du at arbejde med tidslinje terapi og forløsning af emotionelle mønstre/gestalter.
Du vil lære at arbejde med overbevisninger i det enkelte individ, som stammer fra hele familiesystemet, eller andre vigtige systemer.
Jungs personlighedsmodel gennemgås, for at forstå hvilke lag i psyken der arbejdes med, når vi taler om komplekser, skygge og gestalter. Vi vil arbejde med forståelsen af det neurotiske og psykotiske felt, og have fokus på psykoterapiens muligheder og begrænsninger.
Vi vil arbejde med projektioner – overføring og modoverføring samt det terapeutiske rum. Der vil blive arbejdet både teoretisk og praktisk, bl.a. med værtøjer fra supervision til at trække projektionerne hjem.
På dette modul afvikler vi eksamen.