Skrevet af Inge G. Konge Ludvigsen 18.07 –  2017

Det du skal til at læse nu, er de succesfaktorer der gør sig gældende for at bevare et godt parforhold. I mit daglige arbejde med at undervise de psykoterapeut studerende hos Yes2Life har flere af de studerende været interesseret i at modellere: ” Hvad er det der gør, at et parforhold fungerer?” I NLP (Neuro Lingvistisk Programmering) har vi værktøjer til via interviews og observation, at stille ind på, hvad det er der gør forskellen, når noget fungerer i forhold til, når det ikke fungerer. Det er hele hjertet i NLP at kunne modellere, det som fungerer, og så videregive den viden til andre.

De sidste 6 år har jeg sammen med Jessica fra Gestor PNL i Chile været i gang med et større modelling projekt, hvor vi har gennemført mere end 120 interviews. Noget af det vi var interesseret i, var bl.a. nogle at de vigtige faktorer i en parforholdsrelation.

Her kommer nogle af de ingredienser vi har fundet frem til. Kriteriet for de par vi talte med var at de havde været sammen mere end 10 år, og at der både var kærlighed og passion/seksualitet i forholdet.
Du er velkommen til at bruge følgende faktorer som inspiration i dit eget parforhold.

Succesfaktorer for par

  • De bygger deres forhold på kerneværdier som: tryghed, kærlighed, kammeratskab, glæde, intimitet og nærvær.

 

  • De er gode til at kommunikere – f.eks. hvis der er et problem, så taler de om det, imens de har fysisk kontakt med hinanden. De ved, at de vil finde løsninger sammen. De holder af at snakke sammen, om store og små ting.

 

  • De er virkelig gode til at gøre ting sammen – det har høj prioritet. De er gode til at arbejde sammen, planlægge sammen.
    De bakker hinanden op i også at gøre ting uden deres partner. De ved at man i et parforhold har brug for også at hente energi ude, for at blive ved med at tilføre energi og inspiration til parforholdet.

 

  • Der er opmærksomme på deres partner. De er gode til at lytte til og fornemme hvordan deres partner har det. De tager hensyn til hinanden.

 

  • De elsker at glæde hinanden. Det er gerne små ting i dagligdagen, som f.eks. at servere en kop kaffe.

 

  • De har fysisk nærhed, de rører ved hinanden, holder i hånd, giver knus og kys.

 

  • De har en regel der siger: ” Du gør det som er rigtigt for dig – jeg gør det som er rigtig for mig” og de viser hinanden tillid og respekt. De har ikke brug for at kontrollere hinanden. De har en overordnet ramme for hvad der er ok. De har ikke et behov for at være enige om alting.
    De er gode til at være fleksible med egne behov, for at imødekomme deres partner, og de gør det uden at gå på kompromis med vigtige personlige værdier.
    De ved at deres partner altid gør det bedste han/hun kan, det er der tillid til. De siger: ” Hvad gør min partner glad – gør også mig glad”

 

  • De anser deres partner som deres bedste ven, de er åbne, ærlige og rummelige i forhold til hinanden.

 

  • De tvivler aldrig på parforholdet – de ved at de hører sammen og vil blive ved med at høre sammen.   Også når der er en krise, så arbejder de sig igennem krisen, og altid med den forudsætning, at de hører sammen som par.

 

  • De tror på sig selv – og har kærlighed til sig selv.   I parforholdet føler de sig også elsket af deres partner. Der er balance i at give og modtage i parforholdet. De føler at de er heldige, at have den partner de har.

 

  • De er meget taknemlige for deres parforhold og deres måde at leve på.

 

Det du skal øve dig på i dit parforhold er

 

  1. Vær bevidst om dine værdier og vær ærlig overfor dig selv.

 

  1. Elsk dig selv.

 

  1. Vær i stand til både og modtage og give kærlighed.

 

  1. Respekter dig selv og din partner.

 

  1. Gør ting for din partner, der gør ham/hende glad.

 

  1. Kommuniker med din partner om stort og små.

 

  1. Vær intim, nærværende og i fysisk kontakt med din partner.

 

  1. Tro på partnerskabet og kærligheden.

 

  1. Tro på at du har glæde, lykke, gode relationer og tryghed i dit liv.

 

  1. Tro på at dig og din partner hører sammen resten af livet.

 

  1. Vis din taknemlighed hver dag.

 

  1. Nyd her og nu.