NLP, Neuro Lingvistisk Programmering, har siden sin begyndelse i 70´erne være i rivende udvikling og bruges i dag inden for psykoterapi, pædagogik, ledelse, kommunikation og samarbejde, psykosomatik og smertelindring, coaching og konflikthåndtering, formidling samt personlig udvikling.
NLP indeholder viden om det menneskelige sind – hvilke ubevidste sindsprocesser, der ligger til grund for en lang række menneskelige evner og kvaliteter.
Vi bruger alle sammen NLP i hverdagen. Vi ser indre billeder, hører indre lyde, har en indre dialog og registrerer kropsfornemmelser. Alt efter hvilken karakter vores indre univers har, resulterer det i rare og trygge følelser eller ubehagelige og utrygge følelser. Ved hjælp af NLP kan vi indbygge nye valgmuligheder i det indre univers, og vores opfattelse af virkeligheden bliver udvidet, vi oplever at blive mere fleksible, får lettere ved at opnå det vi ønsker for os selv og i vores relationer til andre mennesker.
Måden vi bruger sindet på er afgørende for hvor talentfulde og ressourcefyldte vi er.
Ophavsmændene Richard Bandler og John Grinder startede dette studie i 1970´erne på University of California. De undersøgte de mønstre eller ”programmer” der bliver skabt af samspillet mellem nervesystemet ”neuro” og de sproglige strukturer ”lingvistisk”, og deres indflydelse på vores krop og adfærd. Fra et NLP perspektiv er det denne interaktion, der producerer både effektiv og ineffektiv adfærd, og er ansvarlig for processerne bag både menneskelig ekspertise og patologi.
Mange af de færdigheder og teknikker vi bruger i NLP blev udviklet ved at observere mønstre af høj kvalitet fra fremragende udøvere fra forskellige områder, herunder psykoterapi, forretning, kunst, videnskab, jura og uddannelse. Formålet med denne type af undersøgelser ( i NLP kalder vi det modellering), er at opdage de forskelle, der gør forskellen mellem dårlige – gennemsnitlige og ekstraordinære resultater. I NLP modellerings processen fokuserer vi mere på at afsløre, hvordan folk gør, hvad de gør, snarere end at beskrive, hvad de gør. Vi spørger: ”Hvordan ved du det?” eller ”Hvordan gør du det?”
F.eks. naturligt slanke mennesker spiser, hvad kroppen har brug for, så hvis du har brug for at tabe dig skal du bare spise, hvad kroppen har brug for. Så du vil sikker spørge: ”Hvordan gør jeg det?” I NLP modellering undersøger vi hvordan de naturligt slanke ved hvad der er sundt for kroppen, og hvordan de gør” Den viden bliver sammensat i nogle undervisnings teknikker, som andre kan lære at bruge. Samtidig aktiverer vi nervesystemet, så der bliver dannet nye spor i hjernen, der hjælper med til at ændre gamle vaner til nye vaner.
I NLP værktøjskassen har vi mange af disse teknikker som allerede er modellert fra fremragende udøvere. Når du uddanner dig i NLP lærer du hvordan du skal bruge disse teknikker, og hvordan du installerer/programmerer denne viden i sindet.
Når vi arbejder med forandring/udvikling af personer, teams, organisationer og systemer, der ønsker en forandring, gør vi det ud fra en grundlæggende proces, hvor vi først identificerer nuværende tilstand, herefter ønsket tilstand. Derefter tilføjer vi de nødvendig ressourcer, der skal føre fra nuværende til ønsket.
I NLP siger vi at ingen model af verden er mere sand eller reel end nogen anden, men din evne til at være effektiv og udvikle dig ud over, hvor du er nu, er en funktion af at have en model af verden, der tillader den størst mulige vifte af valgmuligheder.
Enhver form for subjektiv erfaring er relevant for NLP modellering. Emnet kan være spiritualitet, kærlighed, healing, lederskab, forældrerollen etc. I NLP vil vi ikke være interesseret i det særlige indhold af disse subjektive oplevelser eller om de er objektive ”sande”. Spørgsmålet er: ”Hvordan mennesker oplever disse subjektive fænomener anderledes end alle andre subjektive fænomener?” Hvilke konsekvenser har disse subjektive oplevelser produceret i mennesker?” ”Har de produceret stærke eller problematiske reaktioner og svar?” ”Betyder denne struktur af disse erfaringer, at de hjælper eller hindrer en vellykket præstation? ”Hvad gør vores forhold til sådanne oplevelser?” Øger eller mindsker det vores følelse af personlig tilfredsstillelse? Er den måde, vi oplever dem på i stand til at give os flere valgmuligheder eller skabe en følelse af hjælpeløshed og afhængighed?
NLP er en model for, hvordan mennesker skaber deres modeller af verden.
Hvad afgør, hvorvidt noget er en del af NLP, er ikke indholdet, men snarer tilgangen til, hvordan det er undersøgt, og den form, hvori resultaterne er struktureret og organiseret.
I sidste ende, uanset hvilket område af subjektive oplevelser, der er ved at blive undersøgt, nedbryder NLP-modellering strukturen eller processen bag denne erfaring til konkrete forskelle og trin, der involverer sensoriske repræsentationer (billeder, lyde, følte fornemmelser, etc.), sprogmønstre og fysiologi.
Lad mig give et eksempel:
Følgende er fra en undersøgelse/modellering foretaget af Robert Dilts og Jaap Hollander, 1988 i Holland. De modellerede hemmeligheden bag et langt og vitalt liv.
En af de ting der gik igen var regelmæssigt at lave fysiske øvelser, uden at overdrive. Her er vi ikke interesseret i om det er yoga, boldspild, løb, cykling, svømning m.v., det er indholdet. Det der går igen hos de mennesker, der blev modelleret var fysisk aktivitet.
Det er også vigtigt at forså, at når man har modellen, er det ikke det samme som at have resultatet. Man skal selv i gang med at øve og indarbejde nye vaner og mønstre. Det kræver en indsats – det der gør forskellen, er at man har en fantastisk god opskrift at følge.
Gennem årene har NLP således udviklet nogle meget stærke redskaber og færdigheder til kommunikation og forandring i en bred vifte af faglige områder, bl.a.: coaching, rådgivning, psykoterapi, uddannelse, sundhed, kreativitet, jura, ledelse, salg m.v.
Formålet med enhver Neuro-Lingvistisk Programmeringsteknik er at berige eller tilføje en af de tre egenskaber ved effektiv adfærd – det er at have:
1. En rig model af verden, især af ønskede resultater
2. Fuld adgang til alle vores sanseoplevelser
3. Fleksibilitet af intern respons og ekstern adfærd, det betyder at jeg har indflydelse på, hvordan jeg vil føle,tænke og
reagere i en given situation.
NLP der nu er i sit tredje årti, har som fagområde udviklet sig betydeligt siden dets begyndelse i midten af 1970´erne.
NLP har altid fastholdt, at ”kortet ikke er terrænet”. Det betyder at vi oplever ”virkeligheden” forskelligt. Det er også vigtigt at huske på, at på mange måder ”er terrænet ikke terrænet”, fordi terrænet er i konstant forandring. Hvad verden har brug for fra NLP i det 21. århundrede er anderledes end i slutningen af 1970´erne, da NLP først kom frem. Der er nye udfordringer, nye muligheder og et skiftende fokus fra en mere individuel orientering til en der omfatter økologi af hele systemet eller ”feltet”. NLP har integreret nyttig viden og processer fra andre kilder, nogle af de mest bemærkelsesværdige bidrag kommer fra:
Stephen Gilligan – Gabrielle Roth – Richard Moss – Ken Wilber – Eugene Gendlin – John Welwood – Bent Hellinger – Harville Hendrix – Donald Epstein – Rubert Sheldrake – Timoty Gallwey og Carol Pearson.
Mange næste generations NLP idéer og processer er opstået fra en dybere fornyet gennemgang af bidrag fra personer, der tjente som de oprindelige modeller for mange af de første generations NLP principper og teknikker:
Milton H. Erickson – hypnose
Virginia Satir – familieterapi
Fritz Perls – gestalterapi
Gergory Bateson – system teori og systemisk terapi
NLP har også ændret sig som følge af interne påvirkninger, såsom vækst og udvikling af de udviklere og praktikere inden for feltet, og gennem nyskabelser fra nye folk, der kommer fra stadig mere forskelligartede baggrunde. En anden indflydelse på udviklingen af NLP har været igennem den forsatte praksis med modellering – at søge efter de succesfaktorer eller forskelle, der gør en forskel. Den ånd der har været tilstede fra starten har været nysgerrighed, åbenhed og eventyrlyst til at skabe modeller af topkvalitet.
Som medstifter Richard Bandler sagde: ”NLP er en attitude, ikke et spor af teknikker ladt tilbage i sit kølvand”
og John Grinder: ”Hvis du ikke ved, hvordan man modellerer, så arbejde du ikke rigtigt med NLP. Vi har altid haft en forpligtigelse til studiet af strukturen af subjektive oplevelser. I begyndelsen blev der fokuseret primært på omgivelser, adfærdsmæssige og kognitive faktorer, der kunne påvirke og have indflydelse på menneskets ydeevne. Gennem tiden har modellering af nye fænomener skabt en ekspansion både i anvendelsen af NLP og i grundlæggelsen af selve feltet til også at omfatte andre niveauer såsom overbevisninger, værdier, identitet og større systemer. Så længe der er nye menneskelige fænomener at modellere vil omfanget af NLP vokse og da anvendelsesområdet vokser vil nye værtøjer og modeller dukke op og skabe nye generationer.
Første og anden generations NLP:
Første generations NLP er den originale model af NLP, der stammer fra Bandler og Grinders undersøgelse af effektive terapeuter. Disse tidlige anvendelser af NLP blev alle udført én til én med fokus næsten udelukkende på den enkelte. Første generations NLP forudsatte en terapeutisk relation, hvor terapeuten vidste, hvad der var beds for hans eller hendes klient. De fleste første generations værktøjer og teknikker var fokuseret på problemløsning vedrørende adfærd, evner og færdigheder. Der var primært fokus på det kognitive sind. Af afgørende værktøjer fra første generations NLP kan nævnes:
Meta modellen, sprogmønstre
Repræsentationssystemer
Submodaliteter
Øjenbevægelser
Ankring
Seks trins reframing
Ændring af personlig historie
Visuel Squash, konfliktintegration
V-K dissociering
New Behavior Generator, at skabe ny adfærd
Metaforer og ”Milton Modellen” af hypnotiske sprogmønstre
Anden generations NLP begyndte at dukke op i midten til slutningen af 1980´erne. NLP blev udvidet til at omfatte andre aspekter end den terapeutiske kontekst. Mens der stadig blev fokuseret på individer, understregede anden generations NLP forholdet mellem sig selv og andre og udvidede dets anvendelsesområder til også at omfatte områder som ledelse, forhandling salg, uddannelse og sundhed. Der blev udvidet med interesse og spørgsmål på højere og mere komplekse områder så som: overbevisninger, værdier og ”meta-programmer”. Anden generations NLP integrerede brugen af nye teknikker såsom: tidslinie, neuro-logiske niveauer og perceptuelle positioner (1.,2. og 3. position).Betydningsfulde bidragsydere til udviklingen var Robert Dilts, Todd Epstein, Judith Delozier, Tad James, Robert McDonald mf.
Af andre vigtige teknikker kan nævnes:
Sleight of Mouth, mundelag
Geografisk ankring og psykogeografi
Meta position
Teknikker til ændring af overbevisninger
Somatic syntax
Strategier for kreativitet og genialitet
Re-imprinting
Integration af modstridende overbevisninger
Integration af neurologiske niveauer
Hvad gør tredje generations NLP anderledes?
Tredje genrations NLP har udviklet sig siden 1990´erne. Anvendelsesmulighederne for tredje generations NLP er generative, systemiske og fokuseret på højere og mere komplekse niveauer som identitet, vision og mission. Tredje generations NLP fremhæver hele systemets forandring og kan anvendes til organisatorisk og kulturel udvikling samt til enkeltpersoner, familier og teams.
Alle generationer af NLP har fokus på struktur og funktion af ”sindet”, dette er essensen af Neuro – Lingvistisk Programmering. De to første generationer af NLP, placerede opmærksomheden primært på det kognitive sind. Tredje generations NLP udvides med både somatiske processer og større systemiske dynamikker, feltet. Således arbejder tredje generations NLP med interaktionen mellem tre forskellige ”sind”/intelligenser:
Et kognitivt sind, der udspringer fra den kognitive hjerne, det mere bevidste
Et somatisk sind, centreret i kroppens intelligens, det mere ubevidste
”Field mind”, feltet: der kommer fra vores forbindelse og relationer med større systemer omkring os. Det kollektive ubevidste.
Tredje generations NLP stræber efter at udvikle og opretholde et organisk forhold og tilpasning mellem disse tre intelligenser for at frembringe en dybere og mere multi-dimensionel intelligens. Processerne til tredje generations NLP har at gøre med at være centreret i vores somatiske kerne, sponsorere udviklingen af større helhed i mennesker, og være forbundet gennem relationer til den visdom og vejledning der findes indenfor de større systemer; feltet/kollektiv intelligens. Tredje generations NLP processer indarbejder principper for selvorganisering, arketyper og hvad der er kendt som ”fjerde position” – den følte fornemmele af at være en del af et større system. Nogle af bidragsyderne til tredje generations NLP er i stor grad University of California v. Robert Dilts og Judith Delozier samt Stephen Gilligan.
Nogle af de fremgangsmåder og behandlingsmetoder tredje generations NLP omfatter er bla.:
Centrering fra kernen
The Inner Game – ”The Inner Zone of Excellence”
At åbne op til feltet
Generativ forandring
At ”holde” svære følelser
Integration af arketypiske energier
The Hero´s Journey and Archetypes of Change,
Helte rejsen og arketypiske energier ved forandring
Transforming Belief Barriers by Building Beliefs Bridges
Identity matrix
Teknikker til at udvikle kollektiv intelligens og generativ/frugtbart samarbejde
Alle generationerne i NLP´s udvikling har bidraget med noget ekstraordinært og vigtigt – der tilsammen og i integreret form giver os uanede muligheder for vækst og udvikling.
Tidligere generationer i NLP lagde stor vægt på klarhed og teknikker. Tredje generations NLP fastholder dette fokus, og udvider det til at integrere de kvaliteter og principper der er i ”skønhed” og ”æstetik”. Æstetik er en gren af filosofien, der beskæftiger sig med natur, skabelse og værdsættelse af skønhed. Skønhed og æstetik skaber balance til de mere tekniske redskaber og færdigheder i NLP. Til sammen kan disse to sider af NLP give impuls til at forfølge visdommen i at fremme en større ”enhed/intelligens/visdom”, og et dybere forhold til de forskellige dele af det menneskelige sind. I denne ekspansion af NLP bevæger vi os fra det rent tekniske aspekt af NLP til områder af det ubevidste, kroppen, metaforer, symboler, ritualer og feltet.
På Nordisk NLP har jeg de sidste 12 år været i gang med at integrere NLP med symbolisering/sand-play/team-play , analytisk psykoterapi/det kollektive ubevidste/arketyper samt spædbørnsterapi. For mig er det en stor gave at være med i et internationalt netværk af næste generations NLP udøvere, og være med til at udvikle og inspirere. Stor tak til mine samarbejdspartnere i bl.a USA, Finland, Frankrig, Chile, Brasilien og Holland.
Artikel af Inge Grethe Ludvigsen, Yes2life – Nordisk NLP Akademi.
Certificeret NLP Master Trainer fra University of California 2011, medlem af “The Global Community of Trainers and Consultants in NLP, NLP University.
Inspirations kilder:
”NLP ll”, The Next Generation”, af Robert Dilts og Judith DeLozier med Deborah Bacon Dilts
Manual fra Master Trainer and social entrepreneur, University of California, Santa Cruz 2011.
CopyRight©November 2012, www.yes2life.dk V/Inge Grethe Ludvigsen. Phone +45 20121413
Mail: inge@yes2life.dk